30.10.2015, 12:53 | Af: Administrator

Truppen mod Viborg FF

De udvalgte til derbyet mod de grønblusede fra Viborg er fundet. Kick-off kl. 20.00

Sæsonens andet derby står for døren, når Viborg FF lørdag aften er gæster på MCH Arena – præcis som de også var i sæsonåbningen, hvor det blev til en 2-0-sejr til FC Midtjylland i cheftræner Jess Thorups debut.

Og Thorup ser frem til sit andet midtjyske derby.

- Jeg havde fornøjelsen af et derby i min første kamp med den lykkelige udgang, at vi vandt 2-0. Man kan mærke på klubben og omgivelserne, at det betyder rigtig meget. Det er fantastisk at spille et derby, hvor det betyder så meget for fansene og klubben.

- Vi skal tilbage på sejrskurs på MCH Arena, og det skal gå ud over Viborg. Vi glæder os til kampen, og går til opgaven med respekt for modstanderen, siger cheftræner Jess Thorup.

Og derbyet er en kærkommen mulighed for at komme tilbage på sporet efter tre nederlag i træk.

- Vi er godt klar over, at vi er et hold, der ikke går ubesejret igennem alle tre turneringer. Nu har vi tabt tre kampe – en i hver turnering, og det er vi aldrig tilfredse med. Derfor skal vi se en reaktion, siger Thorup.

Trænerteamet må se bort fra karantæneramte Tim Sparv, der i går blev kåret til årets spiller i Finland og derfor hyldes i pausen af opgøret.

Der er kick-off mod Viborg FF på MCH Arena lørdag klokken 20.00.

Truppen mod Viborg FF
2. Kian Hansen
4. Erik Sviatchenko
7. Jakob Poulsen
9. Morten 'Duncan' Rasmussen
10. Martin Pusic
11. Marcos Ureña
15. Jesper Lauridsen
17. Kristoffer Olsson
19. Marco Larsen
22. Mikkel Duelund
26. Patrick Banggaard
27. Pione Sisto
28. André Rømer
29. Jonas Gemmer
30. Andreas Raahauge
31. Mikkel Andersen
33. Paul Onuachu
45. Awer Mabil
70. Filip Novák
77. Daniel Royer

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox