08.11.2015, 20:34 | Af: Administrator

Debutant: Var egentlig ved at varme ned

19-årige Rasmus Lauritsen fik en håndfuld minutter plus overtiden, da FCM hjemme slog Esbjerg med 5-1. Han forventede ikke at få debut.

SE INTERVIEWET MED DEBUTANTEN PÅ FCM TV [KLIK HER]

Stolt og glad var han, Rasmus Lauritsen, da FCM TV mødte ham efter søndagens Alka Superliga-opgør mellem FC Midtjylland og Esbjerg fB.

Midtstopperen blev skiftet ind i det 85. minut, da han ved stillingen 4-1 erstattede Kian Hansen. Spilletid havde han dog ikke regnet med.

- Jeg var egentlig stille og roligt begyndt at varme ned derude, men så får jeg lige pludselig at vide, at jeg skal ind, og så bliver jeg bare glad og gør mig klar. Jeg nød det, det gjorde jeg, lyder det fra forsvarsspilleren, der oprindeligt er fra samarbejdsklubben Brande IF.

Efter Rasmus Lauritsens indskiftning blev det til slutresultatet 5-1 på mål af Jakob Poulsen. Dagens debutant så i kampens løb elementer af dét, der i størstedelen af sæsonen har givet FC Midtjylland så stor succes. Efter nogle mindre gode kampe håber han derfor, at holdet nu er tilbage på sporet.

- Jeg synes, første halvleg var meget hektisk og lige, men stille og roligt i løbet af anden halvleg begynder vi at tage over og spille lidt, som vi gjorde i sæsonens gode periode. Det er vi forhåbentlig tilbage ved nu, siger Rasmus Lauritsen.

SE INTERVIEWET MED DEBUTANTEN PÅ FCM TV [KLIK HER]

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox