20.11.2015, 19:50 | Af: Administrator

Rømer sparkede et point til Heden

Mikkel Andersen leverede vigtige redninger, da det blev 1-1 mod OB

Det er egentlig i den anden ende, at hans primære arbejdsopgaver ligger, men Morten 'Duncan' Rasmussens vigtigste bedrift i aften var i eget felt. Her reddede angriberen nemlig bolden på stregen.

Omvendt er André Rømers fornemmeste opgave et forsvare, men han blev manden, der sikrede det ene point med hjem til det midtjyske, da han med et par minutter tilbage af opgøret bragede udligningen i mål.

Årsagen til, at højre backens mål overhovedet gav point, skal findes i midtjydernes mål. For her var Mikkel Andersen i flere situationer kampafgørende og den direkte årsag til, at hjemmeholdet ikke havde bragt sig yderligere foran.

Omvendt skal det også nævnes, at Erik Sviatchenko i første halvleg havde sendt en afslutning på indersiden af stolpen i en situation, hvor flere midtjyder appellerede for straffespark. Men målløs forblev det i første halvleg.

Den status var tæt på at blive ændret efter 70 minutter. Her var det meste af Trefor Park så småt begyndt at rejse sig fra stolene, da Azer Busuladzic var godt på vej til at føle kuglen i op i det ene målhjørne, men en vandret Mikkel Andersen hev en af de flottere redninger frem.

Han havde til gengæld ikke meget at gøre, da en uhindret Rasmus Festersen kunne heade hjemmeholdet foran med ti minutter igen. 

Men med et par minutter tilbage af opgøret gjorde højre André Rømer god reklame for sig selv, da han på en returbold i feltet bragede udligningen ind, og dermed skød midtjyderne op på siden af FCK, inden resten af rundens kampe spilles.

OB - FC Midtjylland 1-1 (0-0)
1-0 Rasmus Festersen 80’
1-0 André Rømer 88’

Advarsler:
81’ André Rømer, FCM
84’ Azer Busuladzic, OB

Start-11: Mikkel AndersenAndré RømerKian HansenErik SviatchenkoFilip Novák (46’ Jesper Lauridsen), Pione Sisto (66’ Martin Pusic), Tim SparvJakob PoulsenKristoffer OlssonMikkel Duelund (74’ Daniel Royer), Morten 'Duncan' Rasmussen.

Bænk: Andreas RaahaugePatrick BanggaardJesper Lauridsen, Jonas GemmerDaniel RoyerPaul Onuachu, Martin Pusic

Dommer: Jakob Kehlet

Tilskuere: 4.501

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox