27.11.2015, 09:08 | Af: Administrator

Skæve vinkler: Jess og Ståle har aldrig vundet over hinanden

Søndag aften er der topkamp på MCH Arena, når FC Midtjylland og FC København spiller om førstepladsen

Der kan meget vel blive slået tilskuerrekord, når FC København kommer på besøg søndag aften i Alka Superligaen.

For allerede nu er de fleste billetter revet væk, og rammer MCH Arena mere end 10.000 tilskuere til opgøret, vil FC Midtjylland for fjerde superliga-hjemmekampe i træk mod FC København have mindst 10.000 tilskuere til kampen.

Har du ikke allerede sikret sig en billet til topkampen, kan du gøre det HER. Der er kick-off søndag klokken 18.00 

Vidste du, at...
- Det er superligakamp nr. 47 mellem FC Midtjylland og FC København. Statistikken siger 13 sejre til FC Midtjylland, 11 uafgjorte og 22 nederlag samt en målscore på 53-79 set med FC Midtjyllands øjne.

- Det er ikke blot de aktuelt to bedste klubber, der mødes på MCH Arena, men også indeværende sæsons to bedste forsvar. Således er der blot scoret henholdsvis 11 og 12 mål mod de to klubber, der ligeledes tegner sig for syv og otte clean sheets i indeværende sæson.

- FC Midtjylland har fået point i seks ud af de seneste syv superliga-hjemmekampe mod FC København, hvoraf de fire er endt med sejr. Samtidig har FC Midtjylland formået at holde FC København fra at score i fem ud af de syv kampe.

I sidste og indeværende sæson har FC Midtjylland ikke tabt en superligakamp efter at have scoret kampens første mål. De i alt 30 superligakampe med første scoring til FC Midtjylland er endt med 27 sejre og tre uafgjorte.

- I de seneste 20 superliga-hjemmekampe, hvor FC Midtjylland har scoret kampens første mål, er kampen også endt med sejr til FC Midtjylland. Mod FC København på MCH Arena er det endt med fem sejre, en uafgjort og et nederlag i de seneste syv superligakampe, hvor FC Midtjylland har scoret først.

- Det er kun tredje superligakamp, hvor Jess Thorup og Ståle Solbakken står over for hinanden som trænere. Begge de tidligere opgør, det ene som træner for Esbjerg fB i april 2011, er endt uden vinder.

- Hvis der kommer flere end 10.000 tilskuere, vil det være første gang, at FC Midtjylland spiller fire superliga-hjemmekampe i træk mod FC København med mindst 10.000 tilskuere til hver af kampene.

- FC Midtjylland har én gang tidligere mødt FC København på denne dato i Alka Superligaen. Det var i 2009 i København, hvor én scoring tidligt og sent i kampen sikrede FC København en sejr på 2-0.

- Michael Tykgaard dømmer sin superligakamp nr. 101 og den 26. med deltagelse af FC Midtjylland (11V-10U-4T). Det bliver hans femte superligakamp mellem FC Midtjylland og FC København; de fire tidligere er endt med en sejr til hver side og to uafgjorte.

- På denne dato, 29. november, debuterede både Paul Onuachu og Musefiu Ashiru for FC Midtjylland i en kamp i DBU Pokalen mod Randers FC.

Kilde: danskfodbold.com

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox