03.11.2015, 10:38 | Af: Administrator

Til medrejsende fans: Sådan gør du i Napoli

SSC Napoli har lavet detaljeret skriv, der giver råd til en god oplevelse omkring Napoli-kampen

SSC Napoli er en storklub med international erfaring. Det kommer blandt andet til udtryk i det fine informations-skriv, som klubben har lavet og sendt til FC Midtjylland til distribution blandt de tilhængere, der selv rejser til Napoli for at overvære kampen.

Ud over en masse praktiske tips og gode råd skriver italienerne blandt andet lidt om, hvor man som FCM-tilhænger ikke bør færdes. Det gælder eksempelvis områderne Forcella og Quartieri Spagnoli - altså det spanske kvarter - i den gamle bydel, hvor man tidligere har oplevet, at udeholdets fans er blevet forulempet.

SSC Napoli har som en del af servicen omkring kampen etableret en bus-shuttle-service, som man som FCM-tilhænger opfordres til at gøre brug af.

Du kan læse hele SSC Napolis detaljerede guide her.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox