14.12.2015, 13:20 | Af: Administrator

Bach Bak: Fuldstændigt vanvittigt

Sådan lød anførerens reaktion oven på lodtrækningen i Europa League, hvor Manchester United venter

Klokken 13.00 sad han klistret til telefonen og fulgte Europa League-lodtrækningen live fra Nyon - kaptjan Kristian Bach Bak.

Og da Alexander Frei trak Manchester United op ad bowlen som FC Midtjyllands modstander, blev der råbt ganske højt fra nummer 32.

- Folk synes måske, det var lidt mærkeligt, at der lige pludseligt blev råbt et højt YES ud over det hele, men det er fuldstændigt vanvittigt at tænke på, at vi skal derover, og de skal spille på MCH Arena.

- Inden lodtrækningen havde jeg håbet på Liverpool eller Manchester United, så jeg kunne ikke have drømt om mere, siger en ekstatisk Kristian Bach Bak.

Første opgør mod englænderne er torsdag den 18. februar på MCH Arena, mens der er retur på Old Trafford ugen efter.

Billetinfo til hjemmekampen her >>

Foto: Getty Images 485431852

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox