24.12.2015, 05:00 | Af: Administrator

Mabil besøgte sin tidligere klub

Awer Mabil har i sin ferie hilst på sine tidligere holdkammerater i Adelaide

Mens vinterjakkerne og de store støvler er fundet frem i Danmark, er Awer Mabil hoppet i de korte busker og t-shirten uden ærmer.

For den australske ungdomslandsholdspiller bruger nemlig vinterpausen i Australien, hvor der lige nu er sommer. Og juleferien 'down under' har blandt andet budt på et besøg hos hans tidligere klub Adelaide United.

- Adelaide United betyder så meget for mig, fortæller Awer Mabil i et stort interview på klubbens hjemmeside.

- I sidste ende indså jeg, at FC Midtjylland var et godt sted for mig at fortsætte min udvikling, og de har givet mig muligheden for at forfølge mine drømme.

Og selv om Mabil i sin første tid i Danmark savnede familien og vennerne, så er han faldet godt til, fortæller han.

- Selvfølgelig var det hårdt i begyndelsen, hvor jeg savnede min familie og venner, men FC Midtjylland er som en familie, og de har fået mig til at føle mig velkommen og som en del af familien.

- Jeg har mødt mange gode menneske, og at blive taget imod på den måde, som jeg er blevet, får en til at føle sig heldig over at være en del af klubben, lyder det fra Mabil.

Læs hele det store interview med Awer Mabil på Adelaide Uniteds hjemmeside HER.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox