17.12.2015, 13:50 | Af: Administrator

MCH Arena har landets bedste græstæppe

Det er anførerne i Alka Superligaen, der har stemt FC Midtjyllands hjemmebane til tops

Siden sæsonen blev skudt i gang har udeholdenes anførere i Alka Superligaen bedømt kampbanerne for at finde Danmarks bedste bane. Og i det kapløb har MCH Arena lagt sig i spidsen foran Randers.

Den endelige vinder findes, når turneringen slutter i maj, men den nuværende stilling efter efterårssæsonen viser, at gæsterne har været begejstrede for at komme på besøg hos FC Midtjylland.

MCH Arena, der tidligere er blevet kåret til Danmarks bedste bane, har scoret et pointgennemsnit på 4,33 foran Randers FC med 4,22 og AaB med 4,14.

Superligaanførerne har siden sæsonens begyndelse den 17. juli 2015 været med til at vurdere banerne i for at kåre Danmarks bedste bane. Efter hver spillet udekamp har anførerne via sms givet deres helhedsvurdering af banerne på en skala fra 1-5.

Stillingen ved vinterpausen
1. FC Midtjylland (4,33 i gennemsnit)
2. Randers FC (4,22 i gennemsnit)
3. AaB (4,14 i gennemsnit)
4. AGF (3,89 i gennemsnit)
4. Esbjerg fB (3,89 i gennemsnit)
6. SønderjyskE (3,86 i gennemsnit)
7. Brøndby IF (3,75 i gennemsnit)
8. FC København (3,44 i gennemsnit)
9. Viborg (3,44 i gennemsnit)
10. Hobro (3,20 i gennemsnit)
11. OB (3,11 i gennemsnit)
12. FC Nordsjælland (1,50 i gennemsnit)

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox