07.02.2015, 10:42 | Af: Administrator

Fortsat konkurrence om pladserne

I aften spiller FC Midtjylland den sidste kamp i Portugal, når det glæder opgøret mod Tjekkiets nummer tre Jablonec.

Om godt to uger går det igen løs i Superligaen, når FC Midtjylland byder OB velkommen på MCH Arena. Men inden der igen står superligabold på skemaet, venter der to træningskampe. Den første i aften mod tjekkiske Jablonec.

- Vi glæder os til at spille den sidste træningskamp mod Jablonec, som er en god modstander, der slog FCK med 2-0. Det er en kamp, hvor vi skal spille ud fra en god solid defensive, som vi har haft succes med i de foregående træningskampe, hvor vi ikke har givet mange chancer væk, indleder cheftræner Glen Riddersholm.

FÅ PLADSGARANTI I FORÅRET - KØB SÆSONKORT >>

Selv om det er blevet til et uafgjort og et smalt nederlag i de to træningskampe i Portugal, så er cheftræneren ikke nervøs for, at holdet ikke klar til forårspremieren den 23. februar.

- Jeg ved, at de 10-15 procent, vi mangler, kommer, når vi igen spiller om point, og der kommer mere intensitet og puls i kampene. Mod Jablonec skal vi følge op på vores anden halvleg mod Boleslav, som var okay, siger Riddersholm., der dog ikke var helt tilfreds med de første 45 minutter i tirsdagens opgør, hvor det kun blev til et skud på mål.

- Det er under standard. Jeg forventer, vi kommer op og rammer ni-ti afslutninger, som vi havde i anden halvleg, Kan vi følge op på det og spille ud fra en solid defensiv organisation, så har vi nået alt  det, vi har ønsket at nå på træningslejren. Og skulle vi så vinde, tager vi gerne det med. Men vi overvurderer hverken en sejr, et uafgjort eller et nederlag. Vi er, hvor vi skal være på nuværende tidspunkt, slår Glen Riddersholm fast.

Han kan berette om en god træningslejr i Portugal og en trup, hvor der fortsat er kamp om pladserne.

- Der er fortsat stor konkurrence i truppen, og jeg ikke har lagt mig fast endnu. Det er et udtryk for, der er mange om buddet. Vi har indtil nu haft en fantastisk træningslejr, hvor vi de fleste dage har trænet to gange. Selvfølgelig er der ved at være trætte ben, men samtidig har vi mange spillere klar så langt inde i en træningslejren, og det vidner om, at spillerne arbejder stenhårdt og har formået at bevare stor entusiasme og engagement, som vi kender det fra hverdagen i Ikast.

Til aftenens kamp må Rilwan Hassan, Jesper Lauridsen og Francis Dickoh sidde over med mindre problematikker, mens de tre udlejede spillere Malte Kiilerich Hansen, Paul Onuachu og Musefiu Ashiru heller ikke kommer i aktion.

Der er kick aften på Estadio Algarve i aften klokken 18.30 dansk tid, og kampen kan følges direkte på TV3 Sport.

Start-11: Johan Dahlin - Kristian Bach Bak, Patrick Banggaard, Jim Larsen, Frederik Møller - Tim Sparv - Izunna Uzochukwu, Jakob Poulsen, Petter Andersson, Sylvester Igboun - Morten 'Duncan' Rasmussen.

Bænk: Jakob Haugaard, Erik Sviatchenko, André Rømer, Pione Sisto, Marcos Ureña, Marco Larsen, Mikkel Duelund, Jonas Gemmer, Babajide David, Martin Pusic.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox