04.02.2015, 01:54 | Af: Administrator

Nederlag i tjekkisk test

Bolden var mest på midtjyske støvler, men tjekkiske Mladá Boleslav udnyttede en mulighed i første halvleg og sikrede sig sejren i anden kamp i Portugal.

Det var ikke afslutninger, der stod i kø, da opgøret mellem FC Midtjylland og Mladá Boleslav fra Tjekkiet bød hinanden op tirsdag aften.

Ni minutter skulle der gå, før en afslutning blev sendt af sted, og det var tjekkerne, der stod bag den. En afslutning blev det ikke til tre minutter sene, men det blev ved lige-ved-og-næsten, da Patrick Banggaard spillede den frem til Marcos Ureña, som smart sendte den videre til unge Babajide David, men en tjekkisk tacklingen forhindrede frit løb til U19-kanten.

Frit løb havde tjekkerne til gengæld efter et kvarter, men Frederik Møller fik sat en ind, og resten tog Lasse Heinze sig af i målet. Ti minutter senere havde Heinze dog ikke meget at gøre, da tjekkisk spiller stod med bolden i midtjydernes felt og kunne sætte den ind.

Det skete efter midtjysk dominans, men overtaget i spillet resulterede ikke i store muligheder, selv om det var lige ved at blive farligt et kvarters tid inden pausen, da Mikkel Duelund sendte en god aflevering af sted til fri André Rømer, der med en tunnel driblede sig ind i feltet, men på tværafleveringen fik David ikke afsluttet ordentligt.

I anden halvleg var samarbejdet ved at gentage sig, da Duelund tog Rømer med i opspillet, men Marcos Ureñas afslutning endte i sidenettet.

I den anden ende fortsatte Lasse Heinze med at levere finde præstationer, hvor han blandt andet lå vandret og afværgede et afrettet frispark, mens han i slutningen af kampen blev den store i en mand mod mand situation.

Efter knap en time blev Martin Pusic sendt på banen, og ti minutter senere var et lige før, at han kunne score sit første FCM-mål. Efter stærkt forarbejde af André Rømer og Marco Larsen endte bolden hos Pusic ved bagerste stolpe, men østrigeren blev presset i sin afslutning.

Kort forinden havde Patrick Banggaard appelleret for et straffe, da han blev væltet omkuld efter et hjørnespark, men fløjten forblev larmende tavs på det store EM-stadion Estadio Algarve. Fem minutter senere var der dog ingen, som kunne stoppe Banggaard, da han hovedet på et hjørnespark, men desværre strøg afslutningen forbi fjerneste stang.

Det lykkedes ikke midtjyderne at putte bolden og stregen, og derfor vandt tjekkerne med 1-0. Lørdag spiller FC Midtjylland den tredje og sidste kamp i Portugal.

FC Midtjylland - Mladá Boleslav 0-1 (0-1)

Start-11: Lasse Heinze - André Rømer, Patrick Banggaard, Francis Dickoh, Frederik Møller - Tim Sparv, Marco Larsen, Mikkel Duelund (74' Jakob Poulsen), Pione Sisto (78' Morten 'Duncan' Rasmussen), Babajide David (58' Martin Pusic) - Marcos Ureña.

Bænk: Jakob Haugaard, Jim Larsen, Jakob Poulsen, Izunna Uzochukwu, Morten 'Duncan' Rasmussen, Martin Pusic, Mikkel Duelund, Musefiu Ashiru, Paul Onuachu.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox