02.02.2015, 22:59 | Af: Administrator

Onuachu udlejes til Vejle

Den talentfulde angriber tørner i foråret ud for Vejle Boldklub på en lejeaftale.

FC Midtjylland har tidligere med succes udlejet spillere for at gøre dem klar til superligabold på Heden. Og det er da også tanken bag udlejningen af Paul Onuachu til Vejle Boldklub, hvor han spiller forårssæsonen.

- Paul har været stærk i træningerne i opstarten, og det er en god mulighed for ham at komme til Vejle og at få fast spilletid, siger cheftræner Glen Riddersholm.

- Vi har tidligere med god erfaring lejet unge spillere ud - senest med Jesper Lauridsen - for så at få dem tilbage og give dem chancen, siger Riddersholm, der glæder sig over, at angrebstalentet kommer til Nordic Bet Liga-klubben.

- Det er en fin aftale for Vejle og ikke mindst for FC Midtjylland. Vi har en stor tiltro til Pauls kvaliteter og tror på, at de er så store, at han har potentialet til at slå igennem i FC Midtjylland.

Paul Onuachu står noteret for 28 kampe og tre mål for ulvene.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox