22.03.2015, 10:17 | Af: Administrator

Dahlin: Tillader kun få chancer imod

FCM-keeperen er godt tilfreds med FCM's defensiv.

Det blev endnu engang til et clean sheet og en 3-0-sejr, da Hobro lørdag aften blev sendt mål- og pointløse hjem fra MCH Arena.

Den sidste skanse i ulveburet, svenske Johan Dahlin, er tilfreds med sit holds defensive formåen.

- Vi er dygtige defensivt, og vi tillader kun få chancer imod. Det har vi gjort i alle hjemmekampene hidtil. Det er lettere at holde nullet, jo færre chancer modstanderen får, siger Johan Dahlin.

Der venter nu FCM en landskampspause, før holdet gæster Esbjerg den 5. april. For svenskerens vedkommende skal pausen blandt andet bruges på et besøg hos familien, men ellers skal holdet bruge de næste par uger på at udvikle sig yderligere.

- Jeg skal en tur hjem til Sverige og hilse på familien, smiler Dahlin.

- Ellers skal vi træne og blive endnu bedre frem til næste kamp. Vi ønsker hele tiden at blive bedre og udvikle os, og det skal denne landsholdspause bruges til, slutter den svenske målmand.

Se hele interviewet med Johan DahlinFCM TV [klik her].

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox