16.03.2015, 09:57 | Af: Administrator

Duncan forventes klar efter landskampspausen

Der venter kun en kortere pause til Morten ’Duncan’ Rasmussen, der måtte udgå i fredagens sejr over Randers FC.

Det blev ikke til mange minutter for Morten ’Duncan’ Rasmussen i 2-1-sejr over Randers FC fredag aften. For allerede efter 14 minutter måtte angriberen lade sig udskifte med en forstrækning i baglåret.

Derfor har han været igennem en ultralydsscanning for at få vurderet skadens omfang. Og der er positivt nyt, for scanningen viste, at der er ikke er nogen større fiberskade, og det betyder, at Duncan forventes at være klar igen efter landskampspausen.

Dog må han se til fra tribunen, når FC Midtjylland på lørdag hjemme på MCH Arena tager imod Hobro.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox