16.03.2015, 09:14 | Af: Administrator

Gemmer og Duelund klar til EM-kvalkampe

De to FCM-talenter er med på det danske U19-landshold, der i slutningen af måneden spiller anden EM-kvalifikation.

Det danske U19-landshold kvalificerede sig i november til anden EM-kvalifikationrunde, der spilles i Frankrig i slutningen af marts, hvor de danske drenge skal op imod England, Frankrig og Azerbaijan.

Med i den danske trup er de to FCM-talenter Jonas Gemmer og Mikkel Duelund, der fik U19-landsholdsdebut, da holdet tidligere på måneden testede formen mod Montenegro i en træningskamp, som sluttede målløs.

Også den tidligere FCM-spiller Joachim Andersen, der i sommer blev solgte til hollandske Twente, er udtaget til de vigtige kvalifikationskampe. Forsvarstalentet fik i sidste weekend debut for sin hollandske klub.

- Vi er sindssygt stolte over at have kvalificeret os til Elite Round efter en meget vellykket og velspillet kvalifikationsrunde i Portugal. Selvfølgelig er det en svær Elite Round pulje med Frankrig, England og Azerbaijan, og flere ting skal lykkedes for os, hvis vi skal have en mulighed for at gå videre, siger U19-landstræner Bent Christensen til DBU.dk.

De danske talenter begynder mod England den 26. marts. To dage senere gælder det de franske værter, mens Azerbaijan er modstanderen den 31. marts.

Kun nummer ét i gruppen kvalificerer sig til sommerens EM-slutrunde.

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox