02.03.2015, 11:48 | Af: Administrator

Internationalt kendt lokal klub bliver en del af FCM Klubsamarbejdet

Klubben, der er kendt for sit fantastiske baneanlæg og ikke mindre prangende sommerstævne, melder sig nu under FCM Klubsamarbejdets faner.

Det er med stor glæde og stolthed, at FC Midtjylland nu kan præsentere Vildbjerg SF, som nyeste medlem af FCM Klubsamarbejdet. Klubben, der er placeret i område 4 af Ulveland og som en del af Herning Kommune, har nemlig pr. dags dato valgt at indtræde i FCM Klubsamarbejdet.

Vildbjerg SF bliver med sine godt ca. 500 medlemmer fordelt på 46 hold i alle rækker under DBU Jylland, én af de største klubber i Klubsamarbejdet. Vildbjerg SF er samtidig også indehaver af DBUs Kvindelicens og har sit bedste seniorhold i 1. division samt et hold i U17 Pige-DM, hvilket gør klubben til den sportsligt højest rangerede af FCMs samarbejdsklubber på pigesiden.

Medlemstallet i den midtjyske klub har været støt stigende gennem de seneste år og det samme har niveauet på klubbens dygtigste hold i de respektive afdelinger. Således har klubben A-hold i stort set alle årgange samt enkelte mesterrækkehold og på pigesiden har dette medført kvalifikation og licens til U17 DM. Desuden er Pigetalent Midt-Vest startet op i samarbejde med Herning Elite og Sønderagerskolen, som FC Midtjylland også selv er en del af på drengesiden.

Vildbjerg SF har dog, som så mange andre klubber også har det, bl.a. en udfordring med rekruttering af frivillige ledere - et arbejde som altid pågår og som aldrig slutter. Men i en klub som Vildbjerg SF, der både arrangerer Europas 4. største sommerstævne, hvor der hvert år deltager et hav af nationale og internationale mandskaber, og ét af landets største indefodboldstævner, er der også brug for mange frivillige hænder. Det er dog ikke med rekrutteringen af frivillige for øje, at VSF nu indtræder i FCM Klubsamarbejdet.

Læs hvorfor klubben har indmeldt sig i FCM Klubsamarbejdet - KLIK HER.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox