22.03.2015, 20:39 | Af: Administrator

Landstræner: Sviatchenko en spændende spiller

Viceanføreren kan få A-landsholdsdebut, når Danmark på onsdag møder USA i Aarhus.

Erik Sviatchenko er for alvor tilbage. Det har han bevist i forårets første fem kampe, og den gode form hos midterstopperen er ikke gået ubemærket hen.

Her til aften fik han nemlig en af de bedre nyheder, da landstræner Morten Olsen har indkaldt ham til de kommende to landskampe mod henholdsvis USA og Frankrig.

- Sviatchenko er jo en spændende spiller, som desværre var skadet i foråret, hvilket måske er en af årsagerne til, at FC Midtjylland ikke blev mestre sidst, siger landstræner Morten Olsen om Sviatchenko, der har fået sin fodboldopdragelse på ulvenes fodboldakademi.

- Nu er han klar igen og har haft en god periode for et succesrigt hold, så derfor er det oplagt, at vi ser nærmere på ham. Allerede nu ved vi dog, at med Agger og Bjelland ude og Okore tvivlsom, så kommer vi til at se en helt ny forsvarskonstellation, siger landstræneren til DBU's hjemmeside.

23-årige Erik Sviatchenko har indtil videre spillet 19 ungdomslandskampe heraf 8 på U21-landsholdet og kan altså nu få A-landsholdsbut. Også Jakob Poulsen er en del af den danske trup. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox