13.03.2015, 22:29 | Af: Administrator

Matchvinder Poulsen: Sparker sgu på kassen

Jakob Poulsen kunne lade sig hylde som matchvinder med sin frisparksscoring to minutter før tid.

Normalt er han kendetegnet ved masser af assists, men i aftenens sejr over Randers FC tog Jakob Poulsen sagen i egen hånd, da han med et par minutter igen sendte kuglen i kassen på et frispark langt udefra.

- Jeg ser, alle sammen vil flytte sig, så jeg tænker, jeg sparker sgu bare på kassen, og så gik den heldigvis ind, så det var dejligt, smiler Jakob Poulsen, da han skal beskrive sin scoring.

Han kunne derudover berette som en hårdt fight på grønsværen.

- Det blev lidt ligesom, vi havde forventet. Det blev en hård fight og en masse dueller, og skal vi kigge objektivt på det, så er vi måske det dårligste hold på det parameter, men heldigvis scorede vi et mål mere end dem, og det er det, det drejer sig om, siger Poulsen til FCM TV.

Se hele interviewet med matchvinderen her.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox