01.03.2015, 22:25 | Af: Administrator

Poulsen ræsede hjem til fødsel

Energien var i bund efter 90 minutters fodbold, men alligevel sprintede Jakob Poulsen ud fra banen efter opgøret på Brøndby Stadion. Forklaring: Vandet var gået hos hans gravide kæreste.

Spillerne kan indimellem havde travlt med at forlade banen efter en kamp, men i aftenens opgør mod Brøndby havde Jakob Poulsen en mere end almindelig god grund til at sprinte mod udgangen af Brøndby Stadion.

For derhjemme var vandet nemlig gået hos hans gravide kæreste, så derfor holdt en bil klar til midtbanedynamoen, så kursen hurtigst muligt kunne sættes mod Silkeborg, hvor kæresten Nina havde set kampen sammen med anfører Kristian Bach Baks kone.

På vejen ud fra stadion kom der en hjælpende hånd fra hjemmeholdets kontrollører, der var så flinke at spærre flere lyskryds af uden for stadion, så Poulsen hurtigst muligt kunne komme væk og på motorvejen mod Fyn og Jylland.

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox