23.03.2015, 13:00 | Af: Administrator

Tre FCM-spillere med i U18-landsholdstrup

Når Danmarks U18-landshold drager mod Rumænien i næste måned, er det med FCMs Alexander Munksgaard, Rasmus Nissen og Mads Døhr Thychosen i truppen.

Det dansk U18-landshold skal i næste måned en tur til Timisoara i det vestlige Rumænien, hvor der venter to kampe mod det rumænske U18-landshold den 7. og 9. april.

FC Midtjylland er ganske godt repræsenteret, hvor der er blevet plads til tre spillere fra Heden. Endda en mand i hver kæde.

Rasmus Nissen, der inden ankomsten til FC Midtjylland trådte sine støvler i samarbejdsklubben Brande IF, er forholdsvis ny i billedet med blot en kamp for de danske ungdomshold. Mads Døhr Thychosen og Alexander Munksgaard har dog begge før repræsenteret både U16- og U17-landsholdene og er begge noteret for tre kampe på Henrik Clausens U18-landshold.

Sidstnævnte er i øvrigt en lokal dreng med rødder i FC Midtjyllands samarbejdsklubber Vind IF samt Vinding UIF, hvor han spillede i årene, inden det hed FCM.

Landstræner Henrik Clausen håber og forventer, at det danske hold bliver spilstyrende i de to kampe, men han ser stadig en yderst kompetent modstander i Rumænien, hvilket formentlig betyder to svære kampe på Dan Paltinisanu Stadion i Timisoara. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox