12.03.2015, 13:09 | Af: Administrator

Truppen mod Randers FC

Unge Mikkel Duelund erstatter karantæneramte Petter Andersson mod Randers.

Fredag aften sparker Randers FC og FC Midtjylland weekendens superligarunde i gang, når de tørner sammen på AutoC Park i Randers.

Det har de gjort ti gange tidligere, og statistikken er helt tæt. Tre gange er det blevet til en hjemmesejr, samme antal uafgjorte kampe er spillet, mens FC Midtjylland fire gange har trukket sig sejrrigt ud af opgørene.

LÆS OGSÅ: Ta' med til Randers

Og det har de midtjyske ulve faktisk gjort ved de to seneste besøg. I marts sidste år blev det til en 3-0-sejr, mens det i fjerde runde i sidste sæson blev til en sejr på 3-1. I begge opgør kom Sylvester Igboun i øvrigt på måltavlen.

Randers FC skød forårssæsonen målrigt i gang, da de på den svære bane i Farum vandt med 3-0 over FC Nordsjælland med Djiby Fall som dobbelt målscorer. I de to efterfølgende opgør i Alka Superligaen er de dog gået tomhændet fra banen, da det hjemme blev til nederlag mod Silkeborg, mens det senest blev et 2-1-nederlag ude mod de danske mestre fra AaB.

LÆS OGSÅ: Eksklusivt tilbud: Fodboldfest

FC Midtjylland sætter kursen mod Randers med en 3-0-sejr i rygsækken, som blev sikret på hjemmebane mod Esbjerg fB med mere end 9000 tilskuere i ryggen. I forhold til det opgør må trænerteamet se bort fra Petter Andersson, der med sit gule kort mod en tur i skammekrogen. Han afløses af talentfulde Mikkel Duelund.

Der er kick-off på AutoC Park i Randers fra klokken 18.30.

Truppen mod Randers FC
3. Tim Sparv
4. Erik Sviatchenko
6. Jim Larsen
7. Jakob Poulsen
9. Morten 'Duncan' Rasmussen
10. Martin Pusic
11. Marcos Ureña
14. Jakob Haugaard
15. Jesper Lauridsen
16. Johan Dahlin
19. Marco Larsen
22. Mikkel Duelund
26. Patrick Banggaard
28. André Rømer
32. Kristian Bach Bak
36. Rilwan Hassan
43. Izunna Uzochukwu
44. Sylvester Igboun

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox