01.03.2015, 21:03 | Af: Administrator

Uafgjort i dramatisk fight

Martin Pusic scorede sit første mål for FC Midtjylland, da det i aftenens duel på Brøndby Stadion sluttede 1-1.

Et dramatisk opgør, som bød på et direkte rødt kort og syv gule af slagsen, sluttede 1-1. Martin Pusic åbnede scoringen på Brøndby Stadion, da han efter hjørnespark, men med et kvarter tilbage fik Brøndbys Ferhan Hassani udlignet.

Og målt på spil og chance kunne der ikke indvendes noget mod en pointdeling i et opgør, som bød på et par store muligheder til begge mandskaber. For allerede i første halvleg var superligatopscorer Martin Pusic tæt på at bringe sig på måltavlen, da Petter Andersson fik kontrol over en frisparksretur og sendte Rilwan Hassan i dybden i højre side af feltet.

Herfra lagde den driblestærke nigerianer kuglen på tværs, hvor en glidende Martin Pusic kun manglede ganske få centimer for at sende kuglen i nettet, mens vinklen for Erik Sviatchenko ved bagerste stolpe blev for spids og endte i sidenettet.

Inden pauseteen var Pusic igen på spil. Sylvester Igboun brød med stor fysik igennem på venstrekanten og fik langt bolden på tværs, men hårdt presset måtte Pusic se sin afslutning trille tæt forbi målstolpen.

Men efter 54 minutter kunne Pusic så juble over sin første scoringen i FCM-trøjen, og blot minuttet efter var Sylvester Igboun tæt på at fordoble scoringen, mens hans afslutning tog stolpen.

Efter knap en time kom kampens dramatiske højdepunkt, da Johan Elmander blev sendt direkte i bad med et rødt kort for at sparke Jakob Poulsen. Det tændte til gengæld hjemmeholdet og ikke mindst tilskuerne på Brøndby Stadion.

Og med knap 20 minutter igen var udligningen tæt på, men på stregen reddede Erik Sviatchenko med hovedet. Han og resten og forsvaret kunne dog ikke gøre noget, da Ferhan Hassani blev spillet fri, rundede Johan Dahlin og sendte udligningen i mål. I kampens døende minutter var det Tim Sparvs tur til at agere redningsmand, da han reddede Daniel Aggers afslutning på stregen.

Dermed sluttede et højintens opgør 1-1, og med FC Københavns og Randers' nederlag øgede ulvene forspringet til de nærmeste forfølgere til henholdsvis ni og ti point. Næste gang FC Midtjylland skal i aktion er på søndag om en uge, hvor Esbjerg fB kommer på besøg på MCH Arena. 

Alka Superligaen, runde 19:

Brøndby IF - FC Midtjylland 1-1 (0-0)
0-1 Martin Pusic 54'
1-1 Ferhan Hassani


Advarsler:
32’ Lebogang Phiri, BIF
54' Thomas Kahlenberg, BIF
59' Daniel Agger
59' Jakob Poulsen
67' Teemu Pukki
75' Tim Sparv
89' Dario Dumic

Rødt kort
Johan Elmander 58'

Start-11: Johan Dahlin, André Rømer, Erik Sviatchenko, Patrick Banggaard, Jesper Lauridsen, Tim Sparv, Jakob Poulsen, Petter Andersson (79' Marcos Ureña), Rilwan Hassan (71' Izunna Uzochukwu), Sylvester Igboun, Martin Pusic (66’ Morten 'Duncan' Rasmussen),

Bænk: Jakob Haugaard, Francis Dickoh, Frederik Møller, Mikkel Duelund, Izunna Uzochukwu, Morten 'Duncan' Rasmussen, Marcos Ureña,

Dommer: Kenn Hansen

Tilskuere:13.092

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox