22.04.2015, 08:12 | Af: Administrator

Besøg FCM på Outlet-Messen i weekenden

Der er gode tilbud at hente, hvis du besøger FC Midtjyllands stand i weekenden. Samtidig er der gratis FCM-klistermærker til de første 500 børn.

Lageret er tømt, og det betyder fantastiske tilbud og store besparelse, hvis du kigger forbi FC Midtjyllands stand i hal H på Outlet-Messen lørdag eller søndag, hvor også Lupus kigger forbi begge dage.

Lørdag formiddag skydes årets Outlet-Messe i gang, når de tre haller hos MCH åbner. Det betyder tre haller propfyldt med gode tilbud, og selvfølgelig er FC Midtjylland også at finde.

Hos FCM-standen kan du blandt andet finde gode tilbud på kamptrøjer og bolde, ligesom du frit kan vælge mellem hue, cap, halstørklæde, bold eller strømper til 50 kroner (normal pris op til 200 kroner.)

Ulvene har fået tildelt en stand i hal H, hvor man også finder det store Menscorner med blandt andre SPORT24 og STARK.

FC Midtjylland har lavet en række unikke messetilbud, som altså kun sælges lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-16 til Outlet-Messen. Se meget mere på www.outlet-messen.dk hvor du også kan bestille billetter.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox