24.04.2015, 10:05 | Af: Administrator

Priske vil se energi og power mod Hobro

Hobro har imponeret fodbold-Danmark stort, men FC Midtjylland har haft godt styr på de populære oprykkere. Mandag aften står de to mandskaber igen over for hinanden.

Mandag eftermiddag sætter FC Midtjylland kursen mod Hobro, og det er med masser af gode minder fra sæsonens første besøg på DS Arena i bagagen. For på blandt andet et hattrick af Morten ’Duncan’ Rasmussen vandt gæsterne med 5-1.

Siden har de to mandskaber stået over for hinanden på MCH Arena, da FC Midtjylland i forårets femte kamp besejrede de stærke oprykkere med 3-0. Mandag aften venter så sæsonens tredje slag mellem de to klubber. 

LÆS OGSÅ: UDEBANETUR: Ta' med til Hobro

- Vi har haft et par gode kampe mod dem - specielt kampen i Hobro, hvor vi spillemæssigt spillede noget af det bedste, vi har gjort i år. Vi lykkedes med rigtig mange ting, og vi leverede den energi og power, som også bliver nødvendigt på mandag, siger assistenttræner Brian Priske til FCM TV.

Han forventer et hårdtarbejdende Hobro-mandskab, der står forholdsvis lavt i deres organisation.

- De arbejder stenhårdt alle mand. Det gælder lige fra Antipas på toppen og hele vejen ned igennem. De er utrolig kompakte, og så ved vi, det går stærkt den anden vej med Antipas og Hvilsom, som er meget løbevillig, siger assistenttræneren.

Se hele interview med Brian PriskeFCM TV her, hvor han også fortæller om fremgang hos flere af de spillere, som har siddet uden for.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox