05.04.2015, 20:05 | Af: Administrator

Pusic-hattrick sikrede et point i Esbjerg

Med et hattrick sikrede Martin Pusic det ene point på sin tidligere hjemmebane.

FC Midtjylland viste stærk moral i Esbjerg, da holdet var nede med en, da stadionuret ramte 90 minutter. Men i de døende minutter dukkede Martin Pusic op, og med sin tredje scoring i kampen sikrede han foruden et point også et hattrick til cv'et.

Med til fodboldhistorien fra Blue Water Arena hører, at FC Midtjylland på fem gyldne minutter i første halvleg gik til pause med en 2-0-føring. 

Efter 32 minutter udnyttede Martin Pusic et perfekt indlæg fra Rilwan Hassan til at bringe ulvene foran, og blot fem minutter senere var de to på spil igen.

Sylvester Igboun fandt Rilwan Hassan i højre side, og målet var tæt på en kopi af 1-0-scoringen, da Rilwan Hassan igen slog et fint indlæg, som Martin Pusic flot afsluttede med sit andet mål i kampen.

I anden halvleg var det så hjemmeholdet til at have gyldne minutter. For efter Emil Lyng fik udlignet efter 71 minutter gik det stærkt. Udligningen kom fem minutter senere, og blot to minutter derefter bragte Erik Friberg hjemmeholdet på sejrskurs.

Men Alka Superligaens nummer et gav aldrig op, og det gav altså pote i overtiden, hvor Martin Pusic kunne sende sit tredje mål i kassen og dermed sikre sit hold et point og udbygge sin position som nummer et på topscorerlisten med 15 scoringer i sæsonen.

Gennem hele opgøret modtog de midtjyske spillere massiv opbakning fra de mange medrejsende fans, der ligesom spillerne i langt størstedelen af opgøret dominerede Blue Water Arena.

Næste gang FC Midtjylland skal i kamp er om en uge, når holdet møder AaB på udebane.

KAMPFAKTA:
 Alka Superligaen, runde 23:
Esbjerg fB - FC Midtjylland 3-3 (0-2)
0-1 Martin Pusic 32’
0-2 Martin Pusic 36’
1-2 Emil Lyng 71’
2-2 Ryan Johnson Laursen 76’
3-2 Erik Friberg 78’
3-3 Martin Pusic 90’

Advarsler:
39’ Izunna Uzochukwu, FCM

FCM: Johan Dahlin, André Rømer (86’ Mikkel Duelund), Jim Larsen, Erik SviatchenkoJesper Lauridsen, Tim Sparv, Jakob PoulsenIzunna Uzochukwu (81’ Marcos Ureña), Rilwan Hassan (81’ Marco Larsen), Sylvester Igboun, Martin Pusic

Bænk: Jakob Haugaard, Patrick Banggaard,  Frederik Møller, Jonas Gemmer, Marcos Ureña, Marco Larsen, Mikkel Duelund

Dommer: Anders Poulsen

Tilskuere: 7682

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox