20.04.2015, 10:59 | Af: Administrator

To FCM-spillere med i landsholdsudtagelser

Andreas Poulsen og Mikael Anderson skal i slutningen af måneden på landsholdsopgaver. 

Af Amalie Hansen

Der er sat navne på trupperne til det danske U16 og U17-landsholds næste samling. Tyve mand er udtaget til begge trupper, og det er denne gang med en FCM-spiller repræsenteret på hvert landshold.

Her er Andreas Poulsen og Mikael Anderson blevet udtaget til henholdsvis U16 og U17-landsholdet. Begge er de forholdsvis nye i denne sammenhæng, hvor Andreas Poulsen har to landskampe i bagagen, mens Mikael Anderson endnu har sin landsholdsdebut til gode. Andreas Poulsen er i øvrigt en lokal dreng med rødder i samarbejdsklubben Ikast KFUM.

De to FCM-spillere mødes med de resterende spillere fra mandag den 27. april til onsdag den 29. april. Samlingen foregår i Skærbæk, hvor de to hold skal være i tæt træningssamarbejde, og onsdag sluttes samlingen så af i Hamborg med en træningskamp mod HSV.

Foto: JPS Photo

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox