26.04.2015, 16:48 | Af: Administrator

Truppen mod Hobro IK

Johan Dahlin er tilbage i truppen, mens Jim Larsen er ude og erstattes af Francis Dickoh.

FC Midtjylland og Hobro slukker og lukker 26. spillerunde i Alka Superligaen, når de mandag aften tørner sammen på DS Arena i Hobro.

Det gjorde de også i oktober, hvor det blev til en 5-1-sejr til gæsterne, mens FC Midtjylland i forårets femte kamp vandt med 3-0 hjemme på MCH Arena.

Oprykkerne har dog leveret en mere end godkendt sæson og er ligaens femtebedste på hjemmebane, hvor de blandt andet to gange har besejret Brøndby, mens også de danske mestre fra AaB er overvundet.

Omvendt er FC Midtjylland ligaens bedste udebanehold med 21 point i 12 kampe, og dermed er der lagt op til et interessant opgør på DS Arena, hvor spillerne i det seneste opgør mødte stor midtjysk opbakning.

I forhold til truppen mod Silkeborg er der to ændringer. Johan Dahlin er tilbage og afløser Lasse Heinze, mens Francis Dickoh erstatter en skadet Jim Larsen.

Der er kick-off i Hobro mandag klokken 19.00.

Truppen mod Hobro IK
3. Tim Sparv
4. Erik Sviatchenko
7. Jakob Poulsen
8. Petter Andersson
9. Morten 'Duncan' Rasmussen
10. Martin Pusic
11. Marcos Ureña
14. Jakob Haugaard
16. Johan Dahlin
15. Jesper Lauridsen
20. Francis Dickoh
22. Mikkel Duelund
26. Patrick Banggaard
28. André Rømer
32. Kristian Bach Bak
35. Frederik Møller
36. Rilwan Hassan
44. Sylvester Igboun

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox