05.04.2015, 13:07 | Af: Administrator

U16 på pinebænken

Et 0-1 nederlag til svenske Norrköping betyder at ulvene først kender deres skæbne efter puljens anden kamp er spillet

Med en sejr over svenskerne kunne FCM U16 have spillet sig endog meget tæt på en finaleplads, men det skulel vise sig at være "en af de dage" for det sammensatte hold.

Der var for så vidt tale om ensrettet trafik ned mod det svenske mål i første halvleg, men FCM U16 tog for ofte den tidlige afslutning, i stedet for at spille chancerne store nok.

Alligevel blev det til fem helt store chancer, og flere gange var FCM'erne alene igennem mod Jonköpings keeper - målet kom bare ikke.

I stedet scorede svenskerne i starten af anden halvleg på en af de to chancer, de spillede sig frem til, en omstilling, og trods flere gode FCM-muligheder, blev det kampens eneste mål.

- Jeg er ikke utifreds med indsatsen, men det er selvfølgelig utilfredsstillende, at vi ikke får lukket kampen. Det er unge mennesker, og så vil der være udsving i præstationerne. I dag var ganske enkelt bare en af de dage, hvor bolden ikke ville ind over stregen, konstaterer Svend Graversen.

Nederlaget betyder at FCM U16 kan slutte som alt fra nr. 1 til 3 i puljen, afhængig af det rent norske opgør mellem Start og Tromsø der spilles kl. 16. Her skal FCM håbe på en sejr til Tromsø, men under alle omstændigheder er ulvene garanteret en afsluttende kamp i morgen, mandag.

Update: FCM U16 møder norske Brann Bergen i en kamp om tredjepladsen mandag kl. 12.

FC Midtjylland U16 - IFK Norrköping U16 0-1 (0-0)
42' 0-1 Sherali Yuldashev

Truppen: Simon PetersenNicolai Damkjær, Jonathan Christensen, Victor Torp, Andreas Poulsen, Sebastian Buch Jensen, Christian Tue Jensen, Kristian Brøndum Pedersen, Lucas Giessing, David Easter, André Alsanati, Mathias Nors, Walther Winkler

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox