06.04.2015, 14:35 | Af: Administrator

U16 tog tredjepladsen i Vejle

U16 holdet fik sat et godt punktum for Scandic Elite ved at slå Brann med 4-2 i den sidste kamp.

Det sidste indtryk blev godt for FCM U16, der slog norske Brann i den sidste kamp. Cifrene lød på 4-2 efter en kamp, hvor FCM U16 var ovenpå igennem alle 80 minutter.

Ligesom i gårsdagens kamp mod Norrköping manglede der dog skarphed foran mål, og da holdet gav et par lidt unødvendige mål væk i den anden ende, blev det en tættere kamp end nødvendigt.

Med sejren sluttede FCM på tredjepladsen, mens værterne fra Vejle kunne lade sig kåre som vindere. Det skete efter en medrivende finale mod IK Start, der sluttede 2-2 i ordinær tid, og måtte afgøres på straffespark. 6-4 blev slutcifrene.

U17's cheftræner Svend Graversen var godt tilfreds. da han efterfølgende gjorde status på turneringen:

- Det har været et rigtigt godt arrangement, og det har været en fornøjelse for os at deltage. Spillemæssigt har vi fået set en stribe spillere fra årgang 00 an, og også givet spilletid til nogle af de 99'ere, der ikke har fået spillet så meget i U17 Ligaen, lyder det fra FCM-træneren.

- Derudover har vi haft besøg af to nordmænd (Enock Mawete og Halldor Stenevik, red.) og en svensker (André Alsanati, red.), og det har været spændende at følge dem. Det har ikke været noget sammenspillet hold, og det har man også kunnet se, men spillerne fra årgang 99 har været gode til at integrere de nye på holdet, fortæller Graversen.

På lørdag står han og flere af spillerne over for  HB Køge, som FCM U17 møder i U17 Ligaen.

FC Midtjylland U16 - Brann Bergen U16 4-2 (2-2)
7' 1-0 Mikkel Jakobsen
19' 1-1 Joar Høviskeland, Brann
32' 1-2 Marius Bildøy, Brann
36' 2-2 Christian Tue Jensen
39' 3-2 Mikkel Jakobsen
58' 4-2 Christian Tue Jensen

Truppen: Simon Petersen, Jonathan Christensen, Victor Torp, Andreas Poulsen, Christian Tue Jensen, Kristian Brøndum Pedersen, Lucas Giessing, Nicolas Madsen, David Easter, Mikkel Jakobsen, Mathias Nors, Walther Winkler, Aksel Smith-Petersen

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox