19.05.2015, 08:52 | Af: Administrator

Eksklusive billetter til guldkampen!

Med en billet til "Fodboldfesten" er du sikret en plads til SønderJyskE kampen på MCH Arena. 

Et spændende forår er allerede skudt i gang, og forude venter en række interessante kampe, inden det hele skal gøres op i begyndelsen af juni.

Allerede nu er interessen for sæsonens sidste hjemmekampe så stor, at FC Midtjylland har tage initiativ til et eksklusivt tilbud til sæsonens tre sidste hjemmekampe, så fans kan sikre sig billetter til opgørene mod FC København, Brøndby og SønderjyskE.

VIND BILLETTER TIL FCM vs BIF: Deltag her!

Til hvert af de tre sidste opgør inviteres der nemlig helt eksklusivt til "Fodboldfest" på MCH Arena. Til de tre kampe udbydes der allerede nu billetter til arrangementet, som foruden en billet til kampen byder på en klassisk omgang biksemad og drikkevarer krydret med livemusik og et oplæg fra sportsdirektør Claus Steinlein. Tilmed er der en unik FCM-gave til alle.

Det almindelige billetsalg til opgørene åbnes ca. 14 dage før kampen spilles, så vil man allerede nu være sikker på en plads til sæsonens afgørende kampe, kan man gøre det med en billet til "Fodboldfesten", ligesom der også stadig er mulighed for at købe et sæsonkort, som naturligvis giver adgang til samtlige af klubbens kampe i Alka Superligaen.

Allerede nu er de 200 billetter, der udbydes til hvert af de tre arrangementer, sat til salg, og skal du være sikret en billet, kan du booke din plads til "Fodboldfesten" på shop.fcm.dk. Der åbnes for salget af almindelige billetter 14 dage før kampen.

FAKTA OM FODBOLDFESTEN

Kampbillet: Siddeplads i hjørnet mellem Handelsbanken Tribunen og SportMaster Tribunen

Traktement: Traditionel biksemad i stort telt + 2 øl/sodavand

Aktiviteter: Livemusik før og under spisning, oplæg ved sportsdirektør Claus Steinlein, unik FCM-gave som minde

Arrangement: Køb din billet på shop.fcm.dk - prisen er 700 kroner pr. kamp

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox