08.05.2015, 16:54 | Af: Administrator

FCM TV: Sisto om landsholdet og første træning med holdet

Pione Sisto trænede i dag for første gang i foråret fuldt med holdet. Samtidig gik dispensationen på plads, så han nu endelig har mulighed for at trække den røde-hvide trøjen over hovedet.

Det midt- og vestjyske fodboldpublikum har i foråret måttet kigge langt efter Pione Sisto, som har været uden for med en drilsk lyskeskade. Men i dag var han for første gang fuldt med i træningen.

- Det var dejligt at være omkring holdet igen. Jeg var med igennem hele træningen i dag, og det var første gang, siden jeg fik skaden. Det betyder, det går fremad, og det går, som det skal, siger Pione Sisto til FCM TV.

SE OGSÅ: Sådan blev Sistos landsholdsudtagelse fejret

Samtidig kunne den 20-årig knægt fra Tjørring med de sydsudanske forældre glæde sig over, at FIFA har givet dispensation, så han nu kan tørne ud for Danmark.

- Det betyder rigtig meget for mig. Jeg har altid villet spille for landsholdet, og nu har jeg mulighed for det, så nu er det op til mig selv at vise det på banen, siger Pione Sisto.

Se hele interviewet med Sisto på FCM TV her.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox