04.05.2015, 09:06 | Af: Administrator

FCM TV: Sviatchenko vil dominere mod Randers

FC Midtjylland skal være det dominerende hold i aftenens kamp mod Randers FC, mener forsvarsgeneralen Erik Sviatchenko.

Det var en tæt affære på AutoC Park i Randers tidligere på foråret, men står det til Erik Sviatchenko bliver det et FCM-hold i en mere dominerende rolle, der i aften tager imod Randers FC.

- Vi havde et meget tæt opgør i Randers, hvor vi fik sejren til sidst. Denne gang vil vi gerne være mere dominerende på hjemmebane, hvor vi historisk set har haft gode kampe mod dem, siger Erik Sviatchenko til FCM TV.

Hjemme på MCH Arena har ulvene været stærke i år, hvor der er gjort rent bord, og i aften jagter holdet den 14. hjemmesejr i træk. 

- Det er en selvforstærkende effekt, når man vinder hver gang, og man heller ikke lukker så mange mål ind og samtidig scorer en masse mål, siger Sviatchenko.

Se hele interviewet med forsvarsgeneralen på FCM TV her.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox