31.05.2015, 16:59 | Af: Administrator

Smalt nederlag i Farum

Det lignede længe en pointdeling på Farum Park, men i kampens overtid sikrede hjemmeholdet sig alle tre point.

Det ene point var nærmest sat på kontoen efter 90 minutter på Farum Park, men i overtiden blev de flået tilbage, og i stedet var det FC Nordsjælland, der kunne sætte alle tre point på kontoen.

Det var hjemmeholdets Emiliano Marcondes, der i skød sejren hjem.

Efter en første halvleg, som FC Midtjylland angreb med et lavt pres, kom gæsterne længere frem på banen i anden halvleg, hvor der også blev satset offensivt med indskiftninger af Pione Sisto, Kristoffer Olsson og Morten 'Duncan' Rasmussen.

De store chancer udeblev dog, mens hjemmeholdet kom til enkelte muligheder. I de situationer viste Jakob Haugaard dog, hvorfor engelske Stoke har valgt at hente ham til Premier League.

Dermed lignede det en deler på Farum Park, men Marcondes ville det altså anderledes, og med sit sene mål sikrede han altså Farum-klubben alle tre point.

FC Midtjylland lukker sæsonen ned på hjemmebane om en uge, når ulvene tager imod SønderjyskE på MCH Arena klokken 16.00.

Alka Superligaen, runde 32:
FC Nordsjælland - FC Midtjylland 1-0 (0-0)

Advarsler:
Ingen

Start-11: Jakob Haugaard, André Rømer, Patrick Banggaard, Erik Sviatchenko (60’ Kristoffer Olsson), Jesper Lauridsen, Tim Sparv, Izunna Uzochukwu (76’ Morten ’Duncan’ Rasmussen), Jakob Poulsen, Rilwan Hassan (46’ Pione Sisto), Sylvester Igboun, Martin Pusic.

Bænk: Lasse Heinze, Rasmus Lauritsen, Frederik Møller, Kristoffer Olsson, Pione Sisto, Marcos Ureña, Morten 'Duncan' Rasmussen.

Dommer: Peter Rasmussen

Tilskuere: 4.408

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox