19.05.2015, 21:50 | Af: Administrator

Sparv ude mod FC Vestsjælland

Gult kort sender den stærke finne i karantæne i torsdagens opgør. Sly tilbage efter en kamp i skammekrogen.

FC Midtjylland skal jagte point uden Tim Sparv torsdag aften på Harboe Arena i Slagelse. For den stærke finske landsholdsspiller må nemlig sidde uden for med karantæne, efter sit gule kort i sejren over FC København.

Tim Sparv har i denne sæson været en vigtig brik på den defensive midtbane, og han står da også noteret for 26 superligakampe i sæsonen, hvoraf der har været fuld spilletid i 17 af dem.

Til gengæld er Sylvester Igboun tilbage, efter at han måtte afsone karantæne i weekendens opgør mod FCK.

Der er kick-off på Harboe Arena i Slagelse torsdag klokken 18.00.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox