03.05.2015, 12:21 | Af: Administrator

Truppen mod Randers FC

Efter at have siddet uden for med en skade i de seneste kampe er Izunna Uzochukwu igen klar. Han afløser til mandagens opgør mod Randers FC en skadet Kristian Bach Bak.

MCH Arena byder mandag aften igen på superligabold, når hele regionens fodboldhold byder Randers FC op til kamp. Det har de midtjyske ulve gjort to gange tidligere i sæsonen, og begge gange er det blevet til midtjysk sejr.

I tredje spillerunde blev det til en 3-1-hjemmesejr til FC Midtjylland, mens det for halvanden måned siden blev en midtjysk sejr på 2-1 på udebane mod kronjyderne, som kæmper hårdt for at holde fast i bronzepladsen.

Print-Selv-Billetter: FC MIDTJYLLAND - RANDERS FC MANDAG D. 4. MAJ KL. 19.00 - KØB BILLETTER HER >>

Randers FC kommer til mandagens opgør med en 3-0-sejr over FC København i bagagen, mens FC Midtjylland også har sportstaskerne fulde af selvtillid forud for opgøret efter 13 sejre i træk på hjemmebane og en status som ubesejret i foråret.

Der er blot en enkelt ændring i truppen i forhold til kampen i Hobro for en uge siden, hvor anfører Kristian Bach Bak blev skadet. Han afløses af Izunna Uzochukwu, som netop er kommet tilbage fra en skade.

Der er kick-off på MCH Arena mandag klokken 19.00.

Truppen mod Randers FC
3. Tim Sparv
4. Erik Sviatchenko
7. Jakob Poulsen
8. Petter Andersson
9. Morten 'Duncan' Rasmussen
10. Martin Pusic
11. Marcos Ureña
14. Jakob Haugaard
15. Jesper Lauridsen
16. Johan Dahlin
20. Francis Dickoh
22. Mikkel Duelund
26. Patrick Banggaard
28. André Rømer
35. Frederik Møller
36. Rilwan Hassan
43. Izunna Uzochukwu
44. Sylvester Igboun

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox