05.05.2015, 14:27 | Af: Administrator

Udsolgt til FCK-kampen

Billetter revet væk på halvanden time.

Der bliver fuld hus, når FC Midtjylland den 17. maj tager imod FC København på MCH Arena. For efter bare halvanden time var samtlige billetter revet væk til topkampen.

- Det er er super fedt. Der har været et vildt pres på i dag, og vi kunne have solgt det dobbelte, siger Birgitte Klausen, der er stadion- og billetansvarlig i FC Midtjylland.

- Det er dejligt at mærke den store opbakning. Der var mange tilskuere på lægterne i aftes mod Randers, og vi kan virkelig mærke, at hele regionen er med os, siger Birgitte Klausen.

Da der var størst tryk på billetsystemet, var der op mod 2500 fans i kø for at købe billet, og undervejs måtte der tilføjes en ekstra server for at håndtere det voldsomme pres, som systemet oplevede.

Inden billetterne blev sat i salg nåede 71 fans at sikre sig et sæsonkort og dermed adgang til kampen mod FC København samt opgørerne mod Brøndby IF og SønderjyskE. 

Nåede du ikke at sikre dig en billet i dag, er der stadig håb. Der er nemlig fortsat enkelte eksklusive billetter til ”Fodboldfesten” mod FC København den 17. maj. Køb din billet til arrangement her. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox