17.06.2015, 11:02 | Af: Administrator

FC Midtjylland inviterer til åbent stadion

Gentegn eller køb sæsonkort og sæt dit navn på dit eget sæde, se mesterskabspokalen og kom i omklædningsrummet og se de nye trøjer fra Nike.

Fodboldabstinenserne er så små begyndt at melde sig, men der er fortsat en lille måned, til sæsonens første vigtige kamp bliver skudt i gang, når det glæder den første Champions League-kvalifikationskamp.

Men på mandag kan du igen få skudt et lille strejf af fodbold i årene. For her holder FC Midtjylland ekstraordinært åbent på MCH Arena, når dørene slås op mellem klokken 15.00 og 20.00.

Her bliver der nemlig mulighed for at købe og gentegne sæsonkort, og når det er gjort, kan man smuttede ud på tribunen og finde sit faste sæde og sætte sit eget navn på det.

Men aftenen byder på meget mere. Der tændes nemlig op i grillen, og der er mulighed for at slukke tørsten med en fadøl eller vand. Med andre ord bydes der indenfor til en god fodboldsnak, og i Ulveshoppen finder man mange gode tilbud på merchandise.

Der bliver også mulighed for at komme i omklædningsrummet og se de nye trøjer fra Nike, som kan forudbestilles på aftenen. Og så bliver der ikke mindst mulighed for at kysse mesterskabspokalen og få taget et billede med den.

DET SKER MANDAG D. 22/6
- Gentegn eller køb et sæsonkort.
- Mulighed for selv at gå ud på tribunen og sætte navnelabel på dit personlige sæde.
- Mulighed for at blive fotograferet sammen med mesterskabspokalen.
- Mulighed for at komme i Superligatruppens omklædningsrum og se det nye Nike-spilletøj.
- Mulighed for at forudbestille det nye spillesæt.
- Restsalg med skarpe tilbud på Wunderelf-produkter.

SÆSONKORT-FORDELE:
- Du sparer helt op til 1440 kr. pr. kort.
- Du får pladsgaranti på et af Alka Superligaens bedste stadion.
- Du får eksklusiv forkøbsret til Champions League og evt. Europa League kampe.
- 25 kr. fra sæsonkort prisen går i en pulje til stemningsskabende aktiviteter, så der fortsat vil være en unik stemning og flotte tifo’er på stadion.
- FC Midtjylland dobler det beløb, så der alt i alt går 50 kr. pr. solgt sæsonkort til puljen for stemningsskabende aktiviteter.
- Gentegningsrabat for næste sæson.
- Sæsonkortet er ikke personligt og kan derfor lånes ud.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox