30.06.2015, 21:45 | Af: Administrator

Fødselar og europamester

Kristoffer Olsson glemmer med sikkerhed aldrig sin 20 års fødselsdag...

Danmarks banemænd fra semifinalen gik her til aften hele vejen ved EM for U21-landshold i Tjekkiet, da Sverige efter 120 minutters fodbold og en straffesparkskonkurrence besejrede Portugal og nu kan kalde sig europamestre.

Dermed fik FC Midtjyllands midtbaneelegantier Kristoffer Olsson en fantastisk overgang fra sine teenageår til 20'erne. Olsson fylder nemlig 20 år i dag, og mon ikke, at hans største fødselsdagsønske netop er gået i opfyldelse...

LÆS OGSÅ: Sæt kryds i kalenderen

Nu kan midtbanespilleren, der var en vigtig del i svenskernes kvalifikation, men ikke kom på banen i finalen, se frem til lidt ferie, inden han vender snuden tilbage til FC Midtjylland og et spændende program, der byder på den første Champions League-kvalifikationskamp den 14. juli, inden Alka Superligaen sparkes i gang med lokalderbyet på hjemmebane mod Viborg FF lørdag den18. juli klokken 16.00.

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox