03.06.2015, 08:12 | Af: Administrator

Se Sviatchenko i Ultra Tørret

Erik Sviatchenko er gæst, når Ultra Tørret torsdag aften løber over skærmen.

I sidste måned var anfører Kristian Bach Bak gæst i fodboldprogrammet Ultra Tørret på DR Ultra, og nu er det så blevet Erik Sviatchenkos tur.

FC Midtjyllands viceanfører er nemlig gæst i torsdagens program, og her lærer han seerne ordet muskeltandbørste, og han forklarer også, hvad forskellige knopper gør ved en fodboldstøvle.

Programmet Ultra Tørret undersøger, hvad unge fodboldtalenter skal kunne for at blive lige så god som professionelle fodboldspillere. Der nørders også i fodboldens fantastiske finesser, så de unge seere kan blive en endnu klogere fodboldnørd.

- Ultra Tørret vil give alle fodboldnørderne det tv, de sukker efter. 16 superligastjerner gæster Ultra Tørret og nørder deres spidskompetence, lyder det fra programmet, der har den 11-årige fodboldekspert Rasmus Smedegaard og 27-årig wannabe fodboldstjerne Emil Wilk som værter.

Programmet med Erik Sviatchenko sendes torsdag aften klokken 19.25 på DR Ultra.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox