11.06.2015, 14:08 | Af: Administrator

Unik B&O-gave til FCM-truppen

Spillere og trænere foræret en BeoPlay H6 Guld Limited Edition med indgraveret navn og rygnummer fra Bang & Olufsen i Herning.

Det midt- og vestjyske fodboldpublikum er i den grad blevet forkælet med mange flotte præstationer på MCH Arena i går, hvor 16 ud af 17 kampe sluttede med hjemmesejr.

De mange flotte præstationer, som sikrede FC Midtjylland klubbens første danske mesterskab, har også sikret truppen en unik gave fra B&O i Herning.

Indehaver Kenneth Kofoed Lauridzen har nemlig foræret hver spiller og træner en unik BeoPlay H6 Guld Limited Edition med indgraveret navn og rygnummer.

- Når de træder ud af bussen næste gange, træder de ud med nogle helt unikke hovedtelefonen, som der ikke er flere af, og som der ikke kommer flere af, siger Kenneth Kofoed Lauridsen til FCM TV.

Og gaven blev i den grad positivt modtaget af spillerne, som ikke var sene til at iføre sig de unikke høretelefoner fra det verdenskendte danske brand.

- Det er super fedt med så fin en gave, og samtidig bliver man anerkendt. Det er rigtig flot lavet af dem. Den er unik, og det gør den bare endnu mere speciel, siger Jakob Poulsen til FCM TV.

- Det er en meget speciel gave at få, tilføjer anfører Kristian Bach Bak, mens også cheftræner Glen Riddersholm er imponeret over den flotte gave.

- B&O i Herning har ønsket at give os en unik gave. Den er eksklusiv og speciel, og vi er meget glade og taknemmelige for gaven, siger cheftræner Glen Riddersholm.

Se hele indslaget fra Bang & Olufsen i HerningFCM TV.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox