01.07.2015, 20:12 | Af: Administrator

2-0 sejr i første test

Første halvleg var en lige affære, men i anden halvleg sikrede FC Midtjylland sejren over Sturm Graz.

På et lille stadion uden for Graz, havde ca. 1.400 mennesker valgt at se deres lokale helte møde det danske mesterhold FC Midtjylland.

 

Sturm Graz startede da også kampen bedst, og havde indenfor de første 10 minutter flere nærgående forsøg. Første halvlegs to største chancer, som også var en dobbelt chance, tilfaldt Sturm Graz som efter en standard situation får en fri hovedstødsmulighed tæt på mål, som Johan Dahlin parerede ud. Sturm Graz fik samlet op, og på det efterfølgende indlæg fik de igen headet mod mål, men en stærk indsats i målet af Johan Dahlin, sikrede at FC Midtjylland holdte buret rent i første halvleg.

Som første halvleg skred frem, fik FC Midtjylland bedre fat i kampen ,og både Mikkel Duelund og Frederik Møller havde to nærgående forsøg på frispark, hvor begge må se keeperen redde. En af de nye mænd i truppen, Daniel Royer, havde to gode forsøg i første halvleg. Daniel Royer spillede imod sin gamle klub, da han tilbragte fem af sine ungdomsår i klubben.

Til anden halvlegs start  kom der gang i svingdøren. Brian Priske og Lars Friis ville gerne se så mange spillere i kamp som muligt, og valgte derfor at skifte otte mand, og det gav pote.

Indskiftede Martin Pusic åbnede scoringen til 1-0 efter et flot forarbejde af Mikkel Duelund. Blot 10 minutter senere fordobler Martin Pusic, da han igen efter flot forarbejde af Mikkel Duelund kommer alene med keeperen, og køligt lobber bolden over til 2-0.

Mikkel Duelund var tæt på at krone en flot anden halvleg, da han med endnu et frispark tvang keeperen ud i en rigtig flot redning.

" Vi møder et fysisk stærkt Sturm hold, som er aggresive, og vi kommer til at stå lidt dybt i banen. Vi får kæmpet med næb og klør, og holder dem i de sidste 30 minutter stort set væk fra målchancer. Vi har heldigvis noget at gå på, og 20 mand i spil og med 12 mand siddende udenfor, så er det okay." fortæller Lars Friis om dagens kamp.

"Vi vil rigtig gerne vinde, og det var vigtigt for os at vinde. Det var dejligt at holde nullet, og så scorer vi 2 helt fantastisk flotte mål. Vi starter der hvor vi sluttede sidst." Fortæller Lars Friis

Se hele interviewet med Lars Friis i morgen på FCM TV

Se også et indslag med den dobbelte målscorer Pusics i morgen på FCM TV

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox