31.07.2015, 11:46 | Af: Administrator

Bliv klædt på som FC Midtjylland

Nu kan du ligne spillerne i FC Midtjylland fra yderst til inderst og samtidig sikre dig en ulve-hoptimist til hylden

Hver gang spillerne fra FC Midtjylland skal træne, spille kamp eller rejse afsted til europæiske kampe er de iført officielt FC Midtjylland-tøj. De forskellige situationer kræver hver sit sæt tøj, og derfor har der været travlt med at gøre Ulveshoppen på MCH Arena klar til den nye sæson, så den matcher det, spillerne bruger i hverdagen. Manden med hovedansvaret er sales manager for merchandise, Tommy Pedersen, og han har løbet ekstra stærkt, siden aftalen med Nike kom på plads i begyndelsen af juni.  

- Det har krævet en stor indsats at gøre shoppen klar til den nye sæson med skiftet af tøjsponsor, men vi er godt på vej.  få størrelser, men der er tøj klar til nærmest enhver situation, hvad enten det er til træning, kamp eller noget helt tredje, forklarer Tommy Pedersen, der har en fortid i detailverdenen.

Bredt sortiment
Et hurtigt besøg i shoppen bekræfter det store sortiment. På hylderne er der windbreakere, træningstøj, spillertrøjer, halstørklæder og meget andet. Alt sammen er det holdt i de klassiske sorte og røde FCM farver, men blandt dem er der kommet en ny farve - limegrøn. Den nye farve pryder det nye træningstøj og ærmerne på den lyngfarvede målmandstrøje.

- Det ser rigtig fedt ud med limefarverne og minder om den tendens, vi også ser hos storhold ude i Europa med tydelige skrigfarver, siger Tommy Pedersen og supplerer med, at der også er benskinner og målmandshandsker på vej i shoppen.

Men det er ikke kun på tøjfronten, at FCM opruster. Alle Alka Superliga-klubber har fået lavet deres egen lille supporter i form af en hoptimist i klubbens farver. Initiativet og ulve-hoptimisten er skabt i samarbejde med Hoptimist for at skabe opmærksomhed omkring den vigtige 12 mand i fodbold og på samme tid skabe hoppende glæde enten på arbejdspladsen eller i hjemmet. Samarbejdet inkluderer flere butikskæder og deriblandt Imerco og Inspiration, hvor hoptimisten nu indgår i sortimentet.

Vokseværk
Ulveshoppen på MCH Arena er en beskeden størrelse, men inden for et halvt år er planen at udvide, så den i fremtiden bliver cirka dobbelt så stor. Den nye plads skal bruges på at imødekomme de mange nye produkter og kunne præsentere dem på en mere optimal måde end hidtil. Optimeringen er også et resultat af en naturlig positiv udvikling i efterspørgslen, når man som FC Midtjylland er blevet dansk mester for første gang og er i gang med europæiske kampe.

- Vi ser frem til at få mere plads i shoppen, så alle besøgende bedre kan få øje på de forskellige produkter. Samtidig så vi en fornuftig udvikling i salget op til, at guldet blev sikret, og den udvikling er fortsat her i begyndelsen af den nye sæson, slutter Tommy Pedersen.

Ulveshoppen holder åbent før og efter FC Midtjyllands hjemmekampe.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox