31.07.2015, 11:33 | Af: Administrator

Få taget billede med mesterskabspokalen

Gå ikke glip af et gyldent øjeblik med mesterskabspokalen - grib chancen i løbet af sæsonen

På trods af en kedelig 0-0 kamp i Slagelse i sidste sæson blev kampen kulminationen på en stor sæson for FC Midtjylland med klubbens første mesterskab - resten er historie. Til et mesterskab hører der sig selvfølgelig en mesterskabspokal, og den pokal er der nu mulighed for at komme ud at se og få taget et billede sammen med.

Ideen blev første gang prøvet af i den europæiske kvalifikationskamp mod Apoel FC, og den efterfølgende succes har projekt- og eventmanager i FC Midtjylland, Sejer Aagard, tænkt sig at gentage i løbet af sæsonen.

- Det er vigtigt for os at pointere, at pokalen ikke kun er spillernes og klubbens pokal men i lige så høj grad alle vores fans pokal. Derfor vil vi give muligheden for at få et gyldent øjeblik sammen med mesterskabspokalen, siger Sejer Aagard.

Flere chancer for at få et billede
Til kampen mod Apoel FC var pokalen placeret i Ulveshoppen, men det er ikke planen, at den placering skal være fast fremover.

- Tanken er, at den også vil blive tilgængelig ved forskellige events i løbet af sæsonen og ikke kun på MCH Arena, så der kommer flere forskellige muligheder for at få taget et billede. Jeg anbefaler, at alle der gerne vil have et billede med pokalen holder udkig efter løbende information på hjemmesiden, opfordrer Sejer Aagard.

Allerede i aften har du chancen for et få taget et billede med pokalen, når FCM på MCH Arena tager imod OB klokken 20.30.

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox