07.07.2015, 16:11 | Af: Administrator

Omrokeringer til CL-kamp

Til Champions League-kampen på tirsdag flyttes sæsonkortholdere på CC Contractor Tribunen til Sportmaster Tribunen. Der sker for at give fansene de bedste betingelse til Viborg-derbyet fire dage senere.

FC Midtjylland skyder sæsonen i gang på tirsdag, når jagten på en plads i Champions League går ind. 

Herefter kommer kampene i en tæt række, og det betyder en omrokering til den første Champions League-kvalifikationskamp. 

Kravet fra UEFA er nemlig, at der skal være siddepladser til tilskuerne, men da superligapremieren mod Viborg FF allerede er fire dage efter, har man valgt at flytte sæsonkortholdere fra CC Contractor Tribunen til Sportmaster Tribunen.
- Hvis vi opsætter stole på CC Contractor Tribunen til den første Champions League-kvalifikationskamp kan vi ikke nå at afmontere dem inden kampen mod Viborg, og vi ønsker at give fansene optimale betingelser til derbyet, siger Birgitte Klausen, der er stadion ansvarlig hos FC Midtjylland.

Omrokeringen betyder, at der er fri placering på Sportmaster Tribunen til den europæiske kamp, mens der selvsagt ikke sælges billetter til CC Contractor Tribunen til det opgør.

Kampen har kick off tirsdag den 14. juli klokken 19.30 modstanderen bliver enten Lincoln FC (GIB) eller FC Santa Coloma (AND).

Billetsalget til CL-kampen og Derbyet starter tirsdag kl.10
- Sæsonkortholdere har fri entré til Champions League kampen på tirsdag.
- Stadionkapacitet: 7235

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox