28.08.2015, 11:55 | Af: Administrator

FCM TV: Novák glad for europæisk fodbold i FCM

FC Midtjyllands nye tjekkiske forsvarspiller, Filip Novák, ser frem til at spille europæisk fodbold på heden

Den 25-årige venstreback kommer til klubben fra FK Jablonec i hjemlandet, og den nye udfordring hos Midtjylland bliver der set frem til.

- Jeg er rigtig glad for at være her. FC Midtjylland spiller europæisk fodbold, og det er vigtigt for mig fortsat at kunne det, fortæller den målfarlige venstreback til Jyske Bank TV.

Hos sportsdirektør Claus Steinlein er der også begejstring at spore, da klubben har ledt efter en ny mand til netop den position i bagkæden.

- Vi skulle finde et alternativ til venstrebacken og Jesper Lauridsen efter afgangen af Frederik Møller, og der har vi så fundet Filip Novák, som scorer 11 mål i sidste sæson. Han er lige udtaget til det tjekkiske landshold, så det er en spiller, vi har store forventninger til, siger Claus Steinlein.

Filip Novák spiller med nummer 70 på ryggen og er på kontrakt til år 2019.

Se hele indslaget med den nye ulv her >>

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox