10.08.2015, 08:29 | Af: Administrator

Offensiv FCM’er udtaget til U18-landsholdssamling

Mikael Anderson er præsenteret på det nye U18-landshold bestående af årgang 1998.

Det danske U18-landshold har fået nye repræsentanter, nemlig årgang 1998. Træner, Henrik Clausen, har udtaget 22 unge spillere, som skal deltage i en todages træningssamling.

Fra FC Midtjylland er der blevet plads til offensivspilleren Mikael Anderson, der for et par måneder siden var med superligatruppen på træningslejr i Østrig.

Den driblestærke Anderson skal sammen med de 21 andre unge spillere til Tilst den 25. og 26. august, hvor der på programmet står træning samt en afsluttende træningskamp mod Aarhus Fremad.

Træningssamlingen sidst i måneden bliver altså begyndelsen på at få opbygget et nyt U18-landshold, og dette skal den teknisk stærke FCM-spiller hjælpe med.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox