16.08.2015, 10:08 | Af: Administrator

SIDSTE CHANCE: Kom med fanklubben til England

En bus allerede fyldt. Flere tilmeldninger kan sende endnu en bus til udekampen mod Southampton. Sidste tilmeldingsfrist er mandag den 17. august klokken 18.00.

Om fire dage er FC MIdtjylland tilbage på den europæiske scene, når den første playoff-kamp mod Southampton venter.

Black Wolves arrangerer en tur for alle til St. Mary’s Stadium i Southampton, hvor ulvene jagter et godt resultat inden returkampen i Herning ugen efter, hvor den europæiske skæbne afgøres.

Mange har allerede booket en billet, og det betyder, at der allerede er en bus fyldt, og tilmeldninger i dag og i morgen kan sende endnu en bus mod Sydengland.

Tilmelding sker via Black Wolves’ hjemmeside, og tilmeldingsfristen til busturen til Southampton er mandag den 17. august klokken 18.00.

Fakta om turen
Afgang fra Herning Banegård: Onsdag d. 19/8 kl. 18.00
Ankomst til Southampton: Torsdag d. 20/8 kl. 15.00
Kampen spilles kl. 21.00 (dansk tid)
Afgang fra Southampton: Fredag d. 21/8 kl. 01.00
Ankomst til Herning Banegård: Fredag d. 21/8 kl. 22.00
Prisen for turen er kun: 1.200 kr. for medlemmer, 1.500 kr. for ikke medlemmer 
Det er tilladt at medbringe mad/drikkevarer på turen, såfremt man forstår at overholde reglen omkring at man rydder op efter sig selv. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox