20.08.2015, 21:01 | Af: Administrator

Sparv sparkede godt resultat med hjem

FC Midtjylland leverede en flot præstation på St. Mary’s Stadium og har med 1-1 sikret et godt udgangspunkt inden returen på MCH Arena om en uge.

Der venter et af de helt store opgør om en uge på MCH Arena.

For med et imponerede 1-1-resultat på St. Mary’s Stadium i Southampton har FC Midtjylland sikret sig et flot udgangspunkt til den afgørende playoff-kamp i Herning.

I kampens indledning lagde hjemmeholdet stærkt ud, men Johan Dahlin, der skulle vise sig at blive en vigtig stopklods i opgøret, tog sig af det, der kom.

Men midtjyderne bed også fra sig, og efter et kvarter fik Petter Andersson sendt en helflugter af sted, og kun en meters penge var til forskel for, at svenskeren skulle komme først på måltavlen.

I stedet blev det Anderssons tidligere holdkammerat fra Groningen-tiden Tim Sparv der tog den ære. For på sin tidligere hjemmebane sendte Sparv første halvlegs sidst skud af sted, og den endte i nettet, da den finske landsholdsspiller efter en god berøring med sit venstreben sendte et udadskruet spark forbi Martin Stekelenburg.

I anden halvleg kom hjemmeholdet ud med fornyet tro på tingene, og den fik et ekstra hak op efter godt fem minutter, da de fik sendte kuglen i mål efter et hjørnespark, men til stor utilfredshed fra hjemmeholdets fans blev målet annulleret.

Ikke mange minutter senere fik Southampton dog en ny mulighed for at udligne, da Kian Hansen begik straffespark. Og fra 11-meterpletten svigtede Jay Rodriguez ikke, og dermed bragte han balance i regnskabet.

Fem minutter senere troede de fleste så, at hjemmeholdet kom foran, da Fraziano Pellé steg til vejrs, men kun en mirakelredning af Johan Dahlin forhindrede en scoring.

Men det var ikke kun den svenske keeper, der leverede en stor præstaion i det sydengelske. Der var mange gode danske præstationer på det imponerende St. Mary’s Stadion i Southampton, hvor midterforsvaret med Kian Hansen og Erik Sviatchenko endnu engang gjorde positivt opmærksom på sig selv. Det gjorde hele holdet i øvrigt, og det var da også en stærk holdindsats, der var den vigtigste årsag til, at ulvene drager hjem med et flot 1-1-resultat i bagagen.

En stærk præstation var der også uden for banen, hvor FCM-fans i skøn forening med et halvt hundrede Brentford-fans gjorde alt, de kunne, for at bakke det sort-blusede udehold op gennem kampen.

Og mon ikke den stærke præstation på og uden for banen og det flotte resultat kan trække fulde huse på MCH Arena om en uge…

Europa League play-off, første kamp: 
Southampton FC - FC Midtjylland 1-1 (0-1)
0-1 Tim Sparv 45’
1-1 Jay Rodriguez 60’

Advarsler:
4’ Jesper Lauridsen
14’ Oriol Romeu
72’ Tim Sparv
89' André Rømer
90' Kristoffer Olsson

Start-11: Johan DahlinAndré RømerKian HansenErik SviatchenkoJesper LauridsenTim Sparv, Petter AnderssonJakob PoulsenPione Sisto (72’ Rilwan Hassan), Daniel Royer, Morten 'Duncan' Rasmussen

BænkMikkel AndersenPatrick BanggaardKristoffer OlssonRilwan HassanMarcos UreñaMartin PusicPaul Onuachu.

Dommer: Clement Turpin

Køb billet til returkampen: www.fcm.dk/billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox