13.08.2015, 14:37 | Af: Administrator

Truppen mod FC København

Anfører Kristian Bach Bak og Petter Andersson tilbage i truppen.

FC Midtjylland og FC København åbner femte spillerunde i Alka Superligaen, når de fredag aften tørner sammen på MCH Arena i Herning.

I sidste sæson duellerede de to mandskaber om guldet, og igen i morgen er der lagt op til et interessant opgør mellem de to klubber.

LÆS OGSÅ: Kom i god tid, tre store events i Herning fredag.

- Jeg forventer en kamp, der kommer til at have et internationalt snit over sig. En kamp med et højt tempo og masser af fysik, siger cheftræner Jess Thorup.

- Vi møder et hold, der i manges øjne er favoritter til DM-titlen, og kigger man på deres trup, er det vel også en af de stærkeste i mange år, lyder vurderingen fra Thorup.

Trænerteamet må se bort fra Mikkel Duelund og Jonas Gemmer, der i aften er med på det danske U20-landshold, der møder Liverpools U21-hold i Middelfart.

Til gengæld er anfører Kristian Bach Bak og den svenske midtbanekreatør Petter Andersson tilbage i truppen.

- Vi ser frem til kampen og kommer med masser af selvtillid og en vindermentalitet, som har gjort os godt med syv sejre i otte kampe, siger Jess Thorup, der forventer et højt fodboldniveau fredag aften på MCH Arena.

Der er kick-off klokken 18.00.

Billetboderne åbner kl.16:50 med forbehold for udsolgt
MCH Arena åbner kl.16:50
Royal Biergarten åbner kl.16:45

Ulveshoppen åbner kl.16:00 

Truppen mod FC København
2. Kian Hansen
3. Tim Sparv
4. Erik Sviatchenko
7. Jakob Poulsen
8. Petter Andersson
9. Morten 'Duncan' Rasmussen
10. Martin Pusic
15. Jesper Lauridsen
16. Johan Dahlin
17. Kristoffer Olsson
19. Marco Larsen
26. Patrick Banggaard
27. Pione Sisto
28. André Rømer
31. Mikkel Andersen
32. Kristian Bach Bak
33. Paul Onuachu
77. Daniel Royer

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox