09.09.2015, 09:34 | Af: Administrator

Akkreditering til FCM - Legia Warszawa

Deadline for akkreditering til Europa League gruppekampen mellem FC Midtjylland og Legia Warszawa på MCH Arena er fredag klokken 12.00.

Torsdag den 17. september vil for altid skrive sig ind i fodboldhistorien om FC Midtjylland, når klubben spiller sin første kamp i et europæisk gruppespil.

Det sker, når polske Legia Warszawa kommer på besøg på MCH Arena. Foruden Legia Warszawa er de danske mestre i gruppe med italienske Napoli og belgiske Club Brugge.

Der er kick-off mod Legia Warszawa klokken 19.00.

Akkreditering
Medier, der ønsker akkreditering til opgøret, sender en mail til presse & pr manager Martin Dons på mdo@fcm.dk. Mailen skal indeholde navn, medie, funktion og telefonnummer.
Deadline for akkreditering er fredag den 11. september klokken 12.00. 
Akkreditering er først accepteret, når der er modtaget en bekræftelse.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox