13.09.2015, 18:54 | Af: Administrator

Intens fight endte målløs

For første gang nogensinde sluttede et opgør mellem Brøndby og FC Midtylland 0-0

Der er en første gang for al ting – også for en 0-0-kamp mellem Brøndby IF og FC Midtjylland. Men selv om de 11.535 tilskuere, som jo svarer til kapaciteten på MCH Arena, blev snydt for mål, så var det bestemt ikke kedeligt på Brøndby Stadion.

For der var chancer i begge ender, men to solide målmandspræstationer forhindrede flere gange, at kampen fik det eneste, den savnede, nemlig mål.

Det midtjyske trænerteam havde valgt at spille med både Martin Pusic og Morten 'Duncan' Rasmussen i front, og i første halvleg viste de to skarprettere fint samspil, da Pusic spillede angrebskollegaen fri i feltet. Via både målmand og forsvarsspiller endte bolden igen hos Pusic, men en flot redning af Frederik Rønnow forhindrede en midtjysk føring inden pausen.

I anden halvleg var Pusic igen på spil. En tværaflevering fra Filip Novák lå perfekt til sidste sæsons topscorer, men højrebensafslutningen var på den gale side af stolpen. Mod slutningen af kampen var det igen Pusic, der var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, men hjemmeholdet kunne endnu engang takke sin keeper.

Men selv om der var store FCM-muligheder i kampen, så var det et hjemmehold, der var gode venner med bolden denne søndag aften. Og det gav også muligheder, men hver gang blev situationerne afværget af enten en stærkt spillende Mikkel Andersen eller den solide midtjyske defensiv.

Og så sluttede kampen uden mål – og blev historisk som det første målløse møde mellem de to duellanter.

Alka Superligaen, runde 8:
Brøndby IF - FC Midtjylland 0-0 (0-0)

Advarsler:
21’ André Rømer, FCM
26’ Daniel Agger, BIF
31’ Riza Durmisi, BIF
40’ Tim Sparv, FCM

Start-11: Mikkel AndersenAndré RømerKian HansenErik SviatchenkoFilip Novák, Pione Sisto (70’ Kristoffer Olsson), Tim SparvJakob PoulsenDaniel Royer (89’ Mikkel Duelund), Martin PusicMorten 'Duncan' Rasmussen (67’ Paul Onuachu).

Bænk: Andreas RaahaugePatrick BanggaardKristian Bach BakMikkel DuelundKristoffer OlssonMarco LarsenPaul Onuachu

Dommer: Peter Kjærsgaard-Andersen

Tilskuere: 11.535

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox